Sports Akupunktur

Sportsakupunktur tager udgangspunkt i Triggerpunktsakupunktur. I modsætning til den kinesiske akupunkturform, hvor der arbejdes med meridian-baner, adskiller denne form sig ved, at man sætter de tynde nåle direkte i muskelvævet/triggerpunkterne der relaterer til de gener der ønskes behandlet. Et triggerpunkt er punkter på kroppen hvor musklerne er i hypertonus, altså anspændte. Et triggerpunkt skaber en permanent spændingstilstand i musklen, og selv om punktet føles ømt, så viser den egentlige og vedvarende smerte sig ofte andre steder i kroppen.
Triggerpunktsakupunkturen aktiverer kroppens hormoner (endorfiner og kortisol), disse er med til at fremskynde kroppens egen helingsproces. Nålene i punkterne stimulerer nervesystemet til at udskille biokemiske stoffer i muskler, rygmarv og hjerne. Dette medvirker bl.a til, at blodkarrene udvides lokalt i behandlingsområdet og øger blodgennemstrømningen.

Sports Akupunktur og massage kan med stor fordel kombineres ved en behandling. Fx 1 eller ½ times massage efterfulgt af ca 20 – 30 minutters akupunktur.