Sportsmassage:  Effektiv dybdegående massage

Sportsmassage et godt valg, hvis du har brug for en effektiv massage. Vi har hjulpet kunder, både elitesportsfolk men også helt almindelige mennesker, der havde problemer pga dårlige arbejdsstillinger, stress, kontorarbejde eller akut opståede skader.

Sportsmassagen har fokus på at skabe et godt blodgennemløb i muskulaturen, så har du for eksempel syre og affaldsstofophobninger i benene efter løb, eller spændte myoser i nakke og skuldre, er sportsmassage det rigtige valg.

Desuden kan vi kombinere vores sportsmassage med andre effektive behandlingsformer, så som akupunktur og triggerpunktsmassage.

“Vi tilpasser altid massagen til dig, så du får det bedste ud af den”.  

 

Hvad kan sportsmassage generelt hjælpe dig med?

  • Affaldsstofophobninger og mælkesyre i musklerne…..  Den dybdegående massage hjælper blodkar og lymfesystem med et bedre flow.
  • Hypertonus, når musklerne er overspændte og ikke kan slappe af… udover at strække og opvarme væv, udløser sportsmassagen beroligende stoffer.
  • Generel stivhed i muskulatur og led… Når vævet bliver smidiggjort, og musklerne mere afslappede, forsvinder “stramheden” .
  • Ømme muskler og smerter…  Spændt muskulatur, myoser, overbelastninger mm. gør ondt, slip af med det!

 

Hvordan virker sportsmassage?

Den dybe massage du får under sportsmassagen, hjælper kroppen med at pumpe ikke iltet blod ud af muskulaturen, ved at hjælpe venepumperne. På samme måde hjælper det også lymfesystemet.  Desuden skaber massagen friktion hvilket, sammen med den større blodcirkulation,  giver varme, og når kroppen bliver varm udvides blodkarrene, hvilket igen hjælper kroppen med bedre flow.

Når vi strækker og trækker i vævet, har det en god lindrende og smidiggørende effekt.  Det er blandt andet rigtigt godt for folk der dyrker meget sport, hvor deres muskelfascier og sener, er blevet stramme med årene.